Faktorer der påvirker størrelsen af bestyrelseshonorarer

Flere faktorer spiller ind, når foreninger fastsætter niveauet for bestyrelseshonorarer:

Arbejdsbyrde og tidsforbrug

Omfanget af bestyrelsens opgaver og det reelle tidsforbrug er naturligvis centrale faktorer. Foreninger med større ejendomme, omfattende vedligeholdelsesprojekter eller særlige udfordringer har typisk højere honorarer for at afspejle den større arbejdsbyrde.

Foreningens økonomi

Foreningens økonomiske situation påvirker ofte niveauet for bestyrelseshonorarer. Foreninger med sund økonomi har bedre mulighed for at yde passende honorarer, mens foreninger med økonomiske udfordringer kan være nødsaget til at holde honorarerne på et minimumsniveau.

Kompetencekrav

Hvis bestyrelsesarbejdet kræver særlige kompetencer eller ekspertise, for eksempel i forbindelse med større byggesager eller juridiske udfordringer, kan dette retfærdiggøre højere honorarer for at tiltrække og fastholde kvalificerede bestyrelsesmedlemmer.

Foreningens traditioner og kultur

Nogle foreninger har en lang tradition for at yde bestyrelseshonorarer som anerkendelse af arbejdet, mens andre har en kultur, hvor bestyrelsesarbejde primært betragtes som frivilligt arbejde med minimal eller ingen honorering.

Rekrutteringsudfordringer

Hvis foreningen har svært ved at tiltrække bestyrelsesmedlemmer, kan højere honorarer være et middel til at øge interessen for bestyrelsesarbejdet. Dette ses særligt i foreninger, hvor bestyrelsen har mange komplekse opgaver.

Er bestyrelseshonorar skattefrit?

Bestyrelseshonorarer er generelt ikke skattefrie og skal beskattes som personlig indkomst:

Skattemæssig behandling

Bestyrelseshonorarer betragtes ifølge skattelovgivningen som A-indkomst, hvilket betyder, at foreningen er forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Honorarerne skal indberettes til skattemyndighederne, og modtageren skal medtage beløbet på sin årsopgørelse.

Undtagelser for små honorarer

Der gælder en undtagelse for mindre honorarer (under 1.500 kr. årligt) udbetalt af skattefrie foreninger. Disse kan i visse tilfælde betragtes som B-indkomst, hvor det er modtagerens eget ansvar at indberette beløbet. Dette er dog en snæver undtagelse, og de fleste bestyrelseshonorarer vil være A-indkomst.

Skattefri godtgørelse

Bestyrelsesmedlemmer kan modtage skattefri godtgørelse for dokumenterede udgifter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Derudover kan foreninger udbetale skattefri godtgørelse til dækning af telefon/internet (maks. 2.800 kr. årligt i 2025) og kontorhold (maks. 1.700 kr. årligt i 2025) uden dokumentation. Disse beløb er skattefrie, så længe de holder sig inden for de fastsatte grænser.

Forholdet mellem honorar og skattefri godtgørelse

Mange foreninger vælger at kombinere et mindre bestyrelseshonorar med udbetaling af skattefri godtgørelse op til de tilladte grænser. Dette kan være en skattemæssigt fordelagtig løsning, da den skattefri godtgørelse ikke pålægges indkomstskat, så længe grænsebeløbene overholdes.

Hvordan fastsættes og godkendes bestyrelseshonorarer?

Processen for fastsættelse og godkendelse af bestyrelseshonorarer er underlagt visse formelle krav:

Beslutningskompetence

Det er generalforsamlingen, der har kompetence til at godkende bestyrelseshonorarer. Bestyrelsen kan ikke selv fastsætte sine honorarer, men kan fremsætte forslag til generalforsamlingen.

Budgetpunkt eller særskilt beslutning

Bestyrelseshonorarer kan enten vedtages som et selvstændigt punkt på generalforsamlingen eller som en del af det samlede budget. Mange foreninger finder det mest transparent at have honorarer som et separat punkt på dagsordenen.

Dokumentation i vedtægter eller generalforsamlingsreferater

Beslutningen om bestyrelseshonorarer bør tydeligt fremgå af generalforsamlingsreferatet. Nogle foreninger vælger også at indskrive retningslinjer for honorarer i vedtægterne, hvilket skaber klarhed og kontinuitet.

Principper for god praksis

Det anbefales, at foreninger udvikler klare principper for fastsættelse af bestyrelseshonorarer, som er transparente for alle medlemmer. Dette kan omfatte:

• Sammenhæng mellem honorar og arbejdsbyrde
• Differentiering mellem forskellige bestyrelsesposter
• Regelmæssig evaluering af honorarniveauet
• Åbenhed om honorarernes størrelse

Alternativer til direkte honorarer

Udover direkte bestyrelseshonorarer findes der alternative måder at anerkende bestyrelsens indsats på:

Skattefri godtgørelse

Som nævnt kan foreningen udbetale skattefri godtgørelse til dækning af telefon/internet (maks. 2.800 kr. årligt i 2025) og kontorartikler/mødeudgifter (maks. 1.700 kr. årligt i 2025). Dette er en enkel måde at give en kompensation på uden de administrative byrder ved A-indkomst.

Refusion af konkrete udgifter

Foreningen kan vælge at refundere bestyrelsesmedlemmernes konkrete dokumenterede udgifter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet (transportudgifter, kontorartikler, fortæring ved møder, uddannelse mv.). Dette sker mod dokumentation og er skattefrit for modtageren.

Sociale arrangementer

Nogle foreninger vælger at anerkende bestyrelsens indsats gennem sociale arrangementer som en årlig bestyrelsesmiddag eller lignende, frem for direkte honorarer.

Reduktion i boligafgift/fællesudgifter

I visse foreninger gives der rabat på boligafgift eller fællesudgifter til bestyrelsesmedlemmer som kompensation for deres indsats. Dette betragtes dog skattemæssigt som et honorar og skal behandles som sådan.

Ved fastsættelse af bestyrelseshonorarer er det vigtigt at finde den rette balance, der både anerkender bestyrelsesmedlemmernes indsats og samtidig er rimelig i forhold til foreningens økonomi og medlemmernes forventninger. Et passende honorarniveau kan bidrage til at tiltrække og fastholde engagerede bestyrelsesmedlemmer og dermed til foreningens langsigtede trivsel.